Overblik / Case 02

Vuuh.
En start, der viser vejen.

Vuuh henter produktdata og billeder fra brands og sender dem direkte videre til butikkens webshop. Men nye brugere gik i stå, før de kom i gang: under installationen, forbindelsen til Shopify og den første ordre.

Vi evaluerede onboardingen, samlede fundene i en UX Audit Summary og redesignede tre dele af flowet i en interaktiv prototype.

Kunde
Vuuh
Type
UX audit & produktoptimering
Team
Gruppeprojekt, 5 personer
Mit bidrag
Research, design og udvikling af prototypen
Metoder
Heuristisk evaluering · Kognitiv gennemgang
Værktøjer
Figma · FigJam
Output
UX Audit Summary · Interaktiv prototype
UX AuditOnboardingInteraktionsdesignPrototyping
← Tilbage til projekter
Vuuh i Shopify App Store Vuuh · Shopify App Store
01  Udgangspunktet

En start med flere spørgsmål end svar.

Charlotte ejer en lille modebutik med webshop, men apps og integrationer er ikke en del af hendes hverdag. Efter installationen tror hun, at opsætningen er færdig, selvom forbindelsen til Shopify mangler. Hun blev vores primære persona. Emma, der selv installerer apps, var den sekundære: for hende måtte guidningen aldrig stå i vejen.

Charlotte, den selvstændige butiksejer

Charlotte

Den selvstændige butiksejer.
Pains
  1. 01
    Overvældet af en kompliceret onboarding.
  2. 02
    Ved ikke, hvor oplysningerne findes.
  3. 03
    Forvirret i skiftet mellem Shopify og Vuuh.
Mål og behov
  1. 01
    Sikker på, at Vuuh er sat korrekt op.
  2. 02
    Tydelige trin-for-trin-instruktioner.
  3. 03
    Nem adgang til hjælp, når hun er i tvivl.
02  Undersøgelsen

Hvor rejsen gik i stå.

Vi fulgte Charlotte gennem onboardingen i en kognitiv gennemgang og holdt skærmene op mod Nielsens heuristikker. Systemet fortalte sjældent, hvad der var sket, og vigtig information druknede i tekst. Fundene blev til tre fokusområder og ét designmål.

27
observationer
4
fund, prioriteret efter frafald
3
fokusområder

Manglende overblik

Hvor er jeg, og hvad er næste skridt?

Utilstrækkelig feedback

Gjorde jeg det rigtigt?

Uklart system

Hvad betyder valgene og begreberne?

Designmål

En onboarding, der føles overskuelig, guidet og tryg, så brugeren aldrig er i tvivl om, hvor de er, hvad de skal gøre, eller hvad der sker.

03  Løsningen

En onboarding, der viser vejen.

Successiden bekræfter nu installationen og peger på ét næste skridt. Forbindelsen til Shopify er samlet i én guide med fire trin, og en demo-guide tager brugeren gennem den første download. De største problemer lå i overgangene mellem systemerne, så næste skridt er at teste prototypen med butiksejere som Charlotte.

Ændring 01

Tydeligere feedback

FørFør: brugeren skal selv skifte fra Shopify til Vuuh
Manuelt skifte fra Shopify-side til Vuuh-side
EfterEfter: bekræftelse på at Vuuh er installeret
Feedback om skift fra Shopify-side til Vuuh-side
Ændring 02

Tydeligere struktur

Før · modal 1Før: første modal
Før · modal 2Før: anden modal
To modaler med en masse information
EfterEfter: ét samlet modal opdelt i trin
Ét samlet modal opdelt i tydelige trin
Ændring 03

Klar næste handling: demo-guiden

FørFør: Outputs-siden uden en tydelig næste handling
Næste skridt var uklart, og brugeren blev efterladt uden retning. Førstegangsbrugere som Charlotte blev usikre, fordi flowet ikke viste, hvad der skulle ske efter installationen.
EfterEfter: Dashboard med demo-guiden
Brugeren bliver nu ledt tilbage til Dashboard og opfordret til at starte demo-visningen. Demoen viser ordreflowet trin for trin, så brugeren hurtigt forstår Vuuh i praksis.
Hvorfor det er vigtigt

Guidningen fjerner tvivl og giver et trygt første møde med Vuuh — både for Charlotte og for mere selvkørende brugere som Emma.

Tilgængelighed
1,9:1
kontrast på hjælpetekst. Kravet er 4,5:1.
10–12
px på labels.
0
synlige fokusmarkeringer.
24×24
px som mindste klikområde.
04  Refleksion

Overgangene, ikke hele platformen.

Vi redesignede overgangene mellem Shopify og Vuuh frem for hele onboardingen, fordi brugerne gik i stå netop her. Jeg lærte, at en tydelig persona gør det lettere at prioritere, men løsningen er endnu ikke brugertestet.

05  Forretningspotentiale

Flere butikker, der kommer i gang.

Når flere nye butiksejere kommer igennem opsætningen til den første ordre, kan Vuuh fastholde flere kunder og få færre supporthenvendelser. Vurderingen bygger på, at de største problemer lå i opsætningen.

Udviklet af
  • Caroline Majlandt Clorius
  • Freia Mandrup Krog
  • Laura Lynge Nielsen
  • Mia Poder Olesen
  • Cecilie Vestergaard Andersen
Næste projekt
Case 03
AGAIN by LA RŌUGE
Secondhand-koncept for LA RŌUGE